Hepatitis C

Hepatitis C er forårsaget af hepatitis C-virus (HCV), som giver en infektion, der hovedsageligt påvirker leveren. Verdensorganisationen WHO anslår, at der på verdensplan er mellem 130-150 millioner mennesker1, som lever med en kronisk hepatitis C. 

Symptomerne på hepatitis C er ofte nærmest usynlige og diffuse i form af træthed, let feber og ledsmerter. Hepatitis C smitter udelukkende gennem blod, primært via kanyler der ikke er sterile og blodtransfusioner. På siderne med fakta om hepatitis C er der yderligere information om smitterisiko, behandling og om at være gravid og have hepatitis C. 

1. WHO (2014): Hepatitis C. Tilgået d. 22. sep. 2014 via http://www.who.int/mediacentre/factsheets/fs164/en/