Hepatitis C - Hvad er det, hvordan viser sygdommen sig, og hvordan behandler man hepatitis C?

Hepatitis C er en leversygdom forårsaget af hepatitis C-virus infektion. Sygdommen kan variere i sværhedsgrad fra milde symptomer, som varer et par uger, til alvorlig og livslang sygdom, der kan føre til skrumpelever og/eller leverkræft. Hepatitis C er en blodsygdom og den overføres kun ved direkte eller indirekte kontakt med blod.

Hepatitis C-virus infektion er meget udbredt over hele verden, men forekomsten varierer meget mellem regioner og lande. På verdensplan lever mellem 130-150 millioner mennesker med kronisk hepatitis C, og hvert år dør mellem 350.000-500.000 mennesker af hepatitis C-relaterede leversygdomme2. I Danmark er forekomsten af hepatitis C lav. Det præcise antal hepatitis C smittede er ukendt, men eksperter anslår, at godt 17.000 har hepatitis C3. Heraf er kun ca. halvdelen diagnosticerede3 . Hepatitis C er en smitsom sygdom, som kan udvikle sig til en global epidemi. Ikke desto mindre er sygdommen stadig relativt ukendt og ofte omgivet af fordomme og tabu. Der er generelt en stor uvidenhed og et stort behov for information om hepatitis C.

Hvad sker der i kroppen, når man får hepatitis C? 

Når hepatitis C-virus kommer ind i blodet, angriber det cellerne i leveren og formerer sig ved hjælp af dem. Kroppens immunsystem har i mange tilfælde svært ved at bekæmpe virusset, som i sidste ende kan give ardannelser på levervævet (fibrose). Hvis der dannes arvæv på store dele af leveren, kan det føre til skrumpelever (cirrose), som igen kan forårsage leverkræft. 

Sygdommen kan inddeles i to former - ”akut” og ”kronisk” hepatitis C. Når man bliver smittet med hepatitis C, får man først en infektion - akut hepatitis C. Hvis infektionen ikke går over efter seks måneder, kaldes sygdommen kronisk hepatitis C. Hepatitis C er ofte en ”usynlig” sygdom, som udvikler sig langsomt. Størstedelen af dem, der bliver smittet, har ingen symptomer overhovedet eller oplever kun hurtigt forbigående symptomer. Faktisk er det kun omkring 20 procent, der udviser symptomer i den akutte fase4, og det sker derfor ofte, at man hverken opdager eller behandler akut hepatitis C. Hos ca. to ud af tre af dem, der er blevet smittet med hepatitis C, forsvinder infektionen ikke af sig selv i løbet af det første halve år5. De udvikler i stedet kronisk hepatitis C, som giver inflammation i leveren og på sigt en øget risiko for leversvigt og/eller leverkræft.

Hvordan ved jeg, om jeg er smittet? 

Der går typisk nogle måneder, fra man er blevet smittet, til infektionen bryder ud. Herefter kan man få symptomer, men som regel mærker man ikke noget til infektionen. Der kan derfor gå flere år, før man opdager, at man har sygdommen og får stillet en diagnose. Mange har levet med hepatitis C i mange år uden at vide det. Den eneste sikre måde at finde ud af, om man er smittet, er ved at lade sig teste. Det er vigtigt at huske, at man kan smitte andre, også selvom man ikke har nogen symptomer. Får man symptomer, er det ofte i form af træthed, kvalme og nedsat appetit. Nogle får også en gullig farve i huden og i øjnene (gulsot). 

Droger

Globalt skyldes spredning af hepatitis C først og fremmest uhygiejniske forhold i sundhedssektoren. I Danmark er infektionen tæt knyttet til stofmisbrug og deling af kanyler6. Tidligere var der risiko for at overføre sygdommen i forbindelse med blodtransfusioner. Det er i dag meget usandsynligt i Danmark, da man siden 1991 har testet alt donorblod for hepatitis C7

Hvor skal jeg henvende mig for at få hjælp? 

Man bør altid kontakte sin læge eller en infektionsklinik, hvis man har mistanke om, at man er blevet smittet med hepatitis C. Her får man taget en blodprøve, som man normalt får svar på inden for en uge. Hvis virusset stadig er i blodet efter seks måneder, kaldes tilstanden for kronisk hepatitis C og kan på et tidspunkt blive behandlingskrævende. 

Tal med läkare

Der findes ingen vaccine mod hepatitis C, men der forskes meget på området. Hepatitis C behandles med antivirale lægemidler. Ind til for nylig var standardbehandlingen, bestående af peguleret interferon og ribavirin, langvarig og ofte forbundet med mange bivirkninger, hvilket bl.a. førte til, at behandlingen ofte blev afsluttet før tid. Derudover var det langt fra alle, der havde effekt af behandlingen. Omfattende forskning har i dag ført til udviklingen af nye orale lægemidler til behandling af hepatitis C, som er mere effektive, og som tåles bedre, da de ikke indeholder interferon. De første nye behandlinger er netop blevet tilgængelige for personer med hepatitis C og kan forhåbentlig være med til at løse et stort udækket medicinsk behov.


1. WHO (2014): Hepatitis C. Tilgået d. 22. sep. 2014 via http://www.who.int/mediacentre/factsheets/fs164/en/
2-3. Peer Brehm Christensen et al. Hepatitis C prevalence in Denmark – an estimate based on multiple national registers, BMC Infectious Diseases 2012, 12:178,
4. Wiese M, Grüngreiff K, Güthoff W, Lafrenz M, Oesen U, Porst H, et al. Outcome in a hepatitis C (genotype 1b) single source outbreak in Germany--a 25 year multicenter study. J Hepatol. 2005 Oct;43(4):590–8 i Dansk Selskab for Infektionsmedicin & Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi (2014): Behandling af hepatitis B virus (HBV) og hepatitis C virus (HCV) infektion – En guideline. 4. udgave juli 2014
5. Krarup HB, Jacobsen SE, Varming K, Drewes AM, Madsen PH. Performance of hepatitis C virus (HCV) antibody test systems in relation to HCV-RNA detection in the diagnosis of HCV infection. Dan Med Bull. 1998 Feb;45(1):89–91 i Dansk Selskab for Infektionsmedicin & Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi (2014): Behandling af hepatitis B virus (HBV) og hepatitis C virus (HCV) infektion – En guideline. 4. udgave juli 2014