nyheter

BMS giver lavindkomstlande adgang til lægemiddel mod hepatitis C

06.03.2017

Som del af en omfattende global indsats for at helbrede smitsom leverbetændelse, hepatitis C, indgik Bristol-Myers Squibb i december 2015 en aftale med organisationen Medicines Patent Pool (MPP), om at tillade gratis generisk produktion af dets hurtigt virkende, antivirale lægemiddel i 112 lav- og mellemindkomst lande. 

Kronisk hepatitis C giver en infektion, der påvirker leveren. Ubehandlet hepatitis C-virus (HCV) gennem flere år kan medføre kronisk leversvigt og leverkræft. Verdenssundhedsorganisationen WHO anslår, at der på verdensplan er mellem 130-150 millioner mennesker, som lever med kronisk hepatitis C, hvoraf størstedelen lever i lav- og mellemindkomst lande.

Generaldirektør i WHO, Dr. Margaret Chan, udtaler sig således om aftalen: ”Denne aftale kan ændre livet for millioner af mennesker med hepatitis C […] Det er et væsentligt skridt i den rigtige retning, når det kommer til at sikre, at der er livsvigtige behandlinger tilgængelige for alle, som behøver det, både rige og fattige.”