greatplacetowork_2

Bristol-Myers Squibb Danmark er blevet kåret til en af Danmarks Bedste Arbejdspladser®

I 2016 deltog Bristol-Myers Squibb Danmark for første gang i undersøgelsen om Danmarks Bedste Mindre Arbejdspladser® 2016, og vi kan med stolthed meddele, at vi indtager en flot andenplads ud af i alt 128 deltagende arbejdspladser.

”Vi er stolte over, at Bristol-Myers Squibb har opnået en andenplads blandt Danmarks Bedste Mindre Arbejdspladser. Der er ingen tvivl om, at det flotte resultat skyldes kompetente og engagerede medarbejdere, der ikke blot skaber resultater, men også gør en indsats for at investere i det gode arbejdsliv,” udtaler Anders Thelborg, administrerende direktør i Bristol-Myers Squibb Danmark, og uddyber:

”Hos os er det essentielt, at alle medarbejdere forstår vores fælles formål og ansvar. Vi har fokus på en inkluderende kultur, gensidig respekt og åben og ærlig dialog. Vi har en tro på, at medarbejdere udvikler sig bedst og trives gennem vejledning, samtale og ansvar for egne eller gruppens opgaver. Ikke ved kontrol. Vi tror på, at det skaber passionerede og engagerede medarbejdere og arbejdsglæde. Og vi tror på, at netop arbejdsglæde tjener vores formål bedst.”

En del af udvælgelsen af Danmarks Bedste Arbejdspladser bygger på Great Place To Work’s® Trust Index medarbejderundersøgelse. Denne undersøgelse evaluerer graden af tillid mellem ledelsen og medarbejderne, samt hvorvidt medarbejderne er stolte af deres arbejde og føler fællesskab med deres kollegaer. De imponerende resultater af undersøgelsen viste blandt andet, at 98 procent af medarbejderne hos Bristol-Myers Squibb Danmark har en høj jobtilfredshed.

”Hos Bristol-Myers Squibb Danmark arbejder vi faktisk kun for én ting: at bringe håb til patienter med alvorlige sygdomme. Det giver mit arbejde mening, og jeg føler, at min indsats har værdi og gør en væsentlig forskel. Bristol-Myers Squibb Danmark giver mig også udviklingsmuligheder og nye udfordringer i et tempo, der giver plads til både karriere og familie” siger Camilla Sieverts, der er Clinical Site Monitor Manager i Bristol-Myers Squibb for Norden.